Kørte en runde i St. Dyrehave med Klaus og sneen dalede fint ned. En kop Glühwein og et lille Knabenkor med Weihnachtsliedern og stemningen havde været perfekt. Jeg ved godt man synger, at "julen varer lige til påske" men det er da første gang i min livstid, at det kan tages bogstaveligt!
.JPG)
Sporet er trampet godt til i sneen, de frosne dækspor er en lille smule bløde, men mudderet er stadig stift.. og da Klaus og jeg kører nogenlunde lige hurtigt, blev det en fantastisk tur med masser af flow og lange intervaller. Måske årets bedste tur? Jo, helt fantastisk!
Det blev jo heller ikke ringere af at Klaus var lidt forkølet, så vi kunne slutte sæsonen som den startede.. med at jeg tørrede Klaus ;-) Midt på sæsonen har det sgu knebet noget, må jeg indrømme.. og det havde det nok også i dag, hvis altså ikke... ;-)
I morgen går den derop igen med 9-holdet inden den legendariske sæsonskiftefrokost i klubben. Når sporet er stift, er St. Dyrehave absolut fantastisk og mit favorit terrain. Ikke alt for mange bakker, men lange stræk mellem træerne hvor man bare skal være 100% opmærksom. Nå vi lå og jagtede hinanden var det meget tydeligt, hvis en af os kom ud af rytmen.. lige pludseligt går det bare helt i stå for den ene, medens den anden flyver af sted. Lidt efter omvendt! MTB cross country er meget mere end bare at trampe hårdt i pedalerne!
Racerne bliver nu ellers også luftet lidt.. I går kørte Team Recovery for første gang 75 på racerne. Vi overgår jo til normal træning igen på tirsdag, så det er nu de sidste vinterknaster skal høvles af! Vejret var koldt men med storslået solskin, så lidt håb er der måske alligevel for ar fimbulvinteren slipper sit greb på et tidspunkt.
.JPG)
Sporet er trampet godt til i sneen, de frosne dækspor er en lille smule bløde, men mudderet er stadig stift.. og da Klaus og jeg kører nogenlunde lige hurtigt, blev det en fantastisk tur med masser af flow og lange intervaller. Måske årets bedste tur? Jo, helt fantastisk!
Det blev jo heller ikke ringere af at Klaus var lidt forkølet, så vi kunne slutte sæsonen som den startede.. med at jeg tørrede Klaus ;-) Midt på sæsonen har det sgu knebet noget, må jeg indrømme.. og det havde det nok også i dag, hvis altså ikke... ;-)
I morgen går den derop igen med 9-holdet inden den legendariske sæsonskiftefrokost i klubben. Når sporet er stift, er St. Dyrehave absolut fantastisk og mit favorit terrain. Ikke alt for mange bakker, men lange stræk mellem træerne hvor man bare skal være 100% opmærksom. Nå vi lå og jagtede hinanden var det meget tydeligt, hvis en af os kom ud af rytmen.. lige pludseligt går det bare helt i stå for den ene, medens den anden flyver af sted. Lidt efter omvendt! MTB cross country er meget mere end bare at trampe hårdt i pedalerne!
Racerne bliver nu ellers også luftet lidt.. I går kørte Team Recovery for første gang 75 på racerne. Vi overgår jo til normal træning igen på tirsdag, så det er nu de sidste vinterknaster skal høvles af! Vejret var koldt men med storslået solskin, så lidt håb er der måske alligevel for ar fimbulvinteren slipper sit greb på et tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar